Jesu bud 6 - 10

6. Bed

Om bøn siger Jesus i Matt.6,6: ”Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer, og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.” I jødedommen er det Gudfader, som man beder til, men Jesus siger, at vi skal bede i hans navn.

Jesus brugte selv meget tid på at bede alene. Oftest gik han ud i øde egne for at bede.

Bøn er at være online med himlen, hvor du modtager fra Helligånden og selv er med til at aktivere Guds rige. Bøn for en Jesu discipel er som mad. Hvis vi ikke spiser skrumper vi ind og dør. Det er vanskeligt at bede og høre fra himlen, hvis den bedende ikke har Helligåndens fylde. Jesus kunne bede i længere tid, ofte en hel nat. En ikke åndsfyldt person kan typisk ikke engang bede en time.

Jesus giver en anvisning til en bønnerytme på syv punkter. Den står i Matt.6,9-13 og kaldes for ”Fadervor”.

Fadervor er ikke tiltænkt som en remse, vi skal lire af på 2 minutter. Hver sætning er en slags ”overskrift” for et helt bønne-område. Jesus gav os disse syv punkter, hvor der skal være tid til at bede ind i hvert punkt. Dette var normal jødisk fremgangsmåde på Jesu tid.

1.      Vor Fader, du som er i Himlene! Det var før Jesu sejr på korset og opstandelsen, at han lærte sine disciple at bede i Faderens navn. Men efter opstandelsen siger Jesus i Matt.28,18: ”Mig er givet al magt i himlen” Det betyder, at Faderen har overdraget alle englene og Helligånden til Jesus. Joh.14,12-13: ”…jeg går til Faderen; og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre”. Som Guds børn og Jesu disciple, kan vi med frimodighed storme tronen i Himlen med alle vore bønner, men vi starter altid med at tilbede og takke.

2.      Helliget blive dit navn! Jesu navn er helliget (ophøjet) i Himlen men ikke overalt på jorden. Gud deler ikke sin ære med nogen, heller ikke en salvet discipel. Derfor skal vi bede Jesus om, at han må få al ære i alle sammenhænge. Vi beder om Gudsfrygt - Gudsrespekt i discipel-fællesskabet.

3.      Komme dit rige! Her beder vi om vækkelse, menneskers frelse. Her beder vi om åndsudgydelse, om at mennesker må blive overbevist om synd, dom og retfærdighed, og at de dermed bliver lagt til Guds rige. At Guds rige må forøges.

4.      Ske din vilje som i himlen, således også på jorden! I himlen er der ingen sygdom. I himlen er der ikke mørke eller død. I himlen er der ingen nød. I himlen er der orden og fred. I himlen er der renhed, enhed og frihed. Alt det himmelske kan vi konkret bede ned på jorden. Og denne bøn vil fuldt ud blive opfyldt, når Jesus kommer igen.

5.      Giv os i dag vort daglige brød! Her beder vi om at Gud må møde vores daglige behov, som for eksempel penge til indkøb etc. Vi beder om økonomisk forsørgelse og åndelige behov.

6.      Forlad os vores skyld, som også vi forlader vore skyldnere! Her kan vi få tilgivelse for alle fejl og synder, betinget af at vi selv tilgiver andre mennesker.

7.      Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra den Onde! Her står vi den Onde imod (Jak.4,7)

og rejser troens skjold (Ef.6,16)

 7. Frihed

Jesus indledte sin tjeneste på jorden med ordene om, at han var salvet til at sætte undertrykte i frihed. ”Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed…” (Luk.4,18-21).

Gud er kærlighed og i kærligheden findes der ingen tvang, men kun frihed. Der hvor ”Herren” (altså Jesus) er, der er der frihed. 2. Kor.3,17: ”Herren er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed”. Med andre ord: Der hvor der er kontrol og tvang, der er Jesus ikke tilstede ved sin ånd.

Jesus bruger et andet billede. Han siger, at hvis vi ikke bliver som børn, kan vi slet ikke komme ind i Himlen. ”Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i himmeriget” (Matt.18,3). Børn er frie og ubekymrede af natur men dybt afhængige af forældrene. Det er det forhold, Jesus siger, vi skal have som Guds børn.

I 1. Pet.5,2-3 står der: ”Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne”. Her gøres det klart, at den, som er storebror eller storesøster til Guds nye børn, altså nye i troen på Jesus, skal vejlede frivilligt og uden at bruge tvang. Guds børn, nye disciple, skal fra starten lære at være afhængige af Jesus og ikke af mennesker.

8. Giv

”Giv så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål I måler med, skal I selv få tilmålt med. ” (Luk.6,38).

Det er et grundlæggende princip hos Jesus, at en discipel skal give for selv at kunne modtage og få velsignelse. Det er ikke bare penge, som Jesus her taler om, men alle livets områder. Når det handler om penge, siger Jesus klart i Matt.22,21: ”Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”. Med andre ord: Betal skat til staten og giv til Guds rige.

Jesus gør det også klart, at vi ikke skal bekymre os om penge og materielle nødvendigheder. Matt.6,24-34: ”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon(penge). Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere værd end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føde. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer I lidet troende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.”

9. Vidn

”I skal være mine vidner” (ApG.1,8).

Dette var det sidste, Jesus befalede, lige inden han forlod jorden. En Jesu discipel er kaldet til at vidne om det, Jesus har gjort, og den personlige oplevelse, det var at komme til tro. Det er ikke alle, som er kaldet til at prædike, men Jesus har befalet alle hans disciple at vidne. Derfor kan og bør alle hans disciple vidne allerede umiddelbart efter, at de er kommet til tro.

Jesus siger i Matt.10,32-33: ”Enhver, som kendes ved mig overfor mennesker, vil jeg også kendes ved overfor min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig overfor mennesker, vil jeg også fornægte overfor min fader, som er i himlene”. Hvis Jesus ikke vil kendes ved os, kan vi ikke være hans disciple. Rom,1,16: ”For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver som tror…”

Lige som en nyforelsket ikke skammer sig over sin kæreste (medmindre det er et urent forhold), sådan er en discipels kærlighedsforhold også til Jesus; det er noget, som ikke kan skjules, hvis det er ægte.

Det første og mest naturlige for en discipel er at vidne begejstret for de nærmeste, især sin partner.

Jesus forbereder sine disciple på, at det koster noget at have ham som Herre og mester. Matt.10,16-20: ”Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer. Tag jer i agt for mennesker! De skal udlevere jer til domstolene og piske jer i deres synagoger (kirker), og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem og for hedningerne. Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler igennem jer.”

Her opmuntrer Jesus os og siger: ”Vær ikke bekymrede”. En discipels startpakke indeholder Helligåndens fylde, som vil komme os til hjælp som Jesu advokat.

Og videre i Matt.10,37-39: ”Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.” Her gør Jesus det klart, at den, som ikke vil betale prisen, ikke kan blive frelst og få evigt liv.

”Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger.” (Matt.16,24-27) Jesus siger altså her, at den som mister sit gamle liv som ikke-troende, han eller hun skal få et nyt og bedre liv med udsigt til Himlen. Og Jesus siger: Hvad hjælper det, at du bliver verdens mest berømte og rigeste person, hvis du skal tilbringe evigheden i Helvede?

At tro, at det nye liv med Jesus bliver kedeligt eller livsfornægtende, er et bedrag fra Satan. Jesus siger i Joh.14,6: ”Jeg er livet”, og det skal tages bogstaveligt. Og videre i Matt.6,31-33 siger han, at hvis vi vælger Guds rige, så vil vi få alt det foræret, som de ikke-troende kæmper for, ja mere end det.

Det er Gud, som har skabt guldet og denne verdens fysiske værdier, og han ejer det hele. Det er Gud, som har opfundet kærlighed og sex. Det er Gud, som har skabt os med de sanser, vi har, for at de skal bruges.

Vores vidnesbyrd (det vi fortæller) kan kun være, at det er langt bedre at høre Jesus til end at høre verden til. At være et vidne for Jesus vil ikke bare sige, at vi med vores mund fortæller om ham, og om hvad han har gjort, men vores vidnesbyrd skal lige så vel kunne ses. Vores livsførelse må altså vidne om, at vi er Jesu disciple.

10. Parforhold

Det er livsvigtigt for dit forhold til Jesus, at du fra starten melder klart ud til din ægtefælle/partner og ikke går på kompromis med din tro og overbevisning.

Jesus ønsker, at du skal være lykkelig med din partner, og det er Gud som har opfundet ægteskabet. Men Gud har også givet os en brugsanvisning til ægteskabet.

      - Et kæresteforhold bør ifølge Bibelen bygge på kærlighed og ikke på sex før ægteskabet.

- Hvis du bor sammen med din partner og ønsker at blive en Jesu discipel, siger Jesus, at I skal gifte jer. Matt.19,5: ”Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde (gifte) sig til sin hustru.” Ellers må I flytte fra hinanden.

- Hvis du er gift og ønsker at blive en Jesu discipel, og din ægtefælle ikke vil være en discipel, kan du komme i den situation, at din ægtefælle vil skilles. 1.Kor.7,15: ”Men vil den ikke-troende ægtefælle skilles, så lad det ske; en broder eller søster er ikke bundet i et sådant tilfælde”

Men gengiftning er ikke en mulighed ifølge Jesus. For så er der ikke mulighed for, at ægtefællen som lod sig skille, kan vende tilbage.

- Er din ægtefælle dig utro, kan du lade dig skille ifølge Jesus i Matt.5,32: ”Enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende…”

- Om gengiftning siger Jesus i Luk.16,18: ”Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud…”. Og i 1.Kor.7,11: ”…men er hun blevet skilt skal hun forblive ugift, eller også forlige sig med sin mand…”

     Dør din ægtefælle, er du fri til at gifte dig igen.

Jesus og Guds ord taler kun om parforhold mellem en mand og en kvinde. Ifølge Bibelen kan en homoseksuel ikke ”arve Guds rige”(1.Kor.6,9). Homoseksuelle kan hermed ikke blive Jesu disciple, medmindre de omvender sig og vil leve efter Guds orden.